20 års vidensdeling og meningsdannelse i BioZoom

BioZooms redaktion: Mette Vixø Vistesen, metvis@cancer.dk, Steen Gammeltoft, steen.gammeltoft@gmail.com, Helene Halkjær Jensen, hhj@bio.aau.dk

Verdenselite. Banebrydende. Innovativt. Nyskabende. Udvikling. Sådanne buzzwords bruger vi, når det gælder Danmarks fremtid, vækstgrundlag og fremtidige indtægtskilder. Vi lever af udvikling. Den danske forskning og udvikling inden for biokemi, fødevarekemi, miljøteknologi og medicinalindustri er vigtige spillere for dette grundlag. Brancherne ændrer sig og forbedrer sig konstant. Her er BioZoom en dansk platform til at diskutere og formidle de nye landvindinger. Interessante profiler skriver i hvert nummer af BioZoom om aktuelle debatter, forskning og innovation.

I 2018 fejrer BioZoom sit 20 års jubilæum. BioZoom blev født i 1998 ind i en stærk tradition for biokemi og molekylærbiologi i Danmark, og fandt sin plads som et forum for debat, perspektiver og vidensdeling for fagfolk. En plads som til stadighed er velbesat med gennemsnitligt 14.000 besøgende om måneden i de sidste 10 år på http://www.biokemi.org/biozoom. Heraf går 70% af de besøgende videre til en anden BioZoom artikel. Bladets historie kan læses i lederen ved 10 års jubilæet i BioZoom nr. 1, 2007 (1). Her blev lagt vægt på, at BioZoom tilbyder debatter og diskussioner af politik, uddannelse, forskning og innovation. Dette behov er ikke blevet mindre med årene – nogle problematikker er falmet, mens andre fortsætter med at være gyldige.

BioZoom fokuserer på aktualitet

Det er fantastisk og inspirerende at befinde sig midt i den bioteknologiske udvikling, mens den sker. BioZoom behandler i hvert andet nummer et af de temaer, som fylder, vokser eller gør sig bemærket i dansk forskning. Som kontrast til de faglige emner omhandler hvert andet nummer uddannelsespolitik, forskningsstrategi og temaer fra dagspressen. Bioteknologien bliver hvirvlet ind i de samme strømninger, som findes i resten af samfundet og den offentlige sektor: nedskæringer – og satsninger igen – på uddannelse, forskning og formidling. Internetplatforme og sociale medier har sat en helt ny dagsorden for debat og vidensdeling. Samtidig er debatter om kvalitet, prioriteringer og strategier evigt gyldige. BioZoom prioriterer at give plads til disse debatter og til at folde diskussionerne og perspektiverne ud.

BioZoom-redaktionen fejrer 20 års jubilæet med at bringe fem udvalgte artikler fra de sidste ti år (Figur 1). Artiklerne illustrerer de udfordringer og debatter, som er vigtige for dansk biokemisk og molekylærbiologisk forskning og udvikling. Men samtidig viser de også, at tendenser og dynamikker i samfundet også afspejles i forskningslaboratorierne.

Figur 1. BioZooms forsider 2007 – 2017 med temaer om: Videnskabelig kvalitet og elite, Kvinder i forskning, Genteknologi, Bioetik og Forskningsformidling.

Dansk forskning i verdenseliten

Den bærende kraft i dansk biokemi er en mangeårig tradition for høj kvalitet af forskningen og industrien. Imidlertid presses vi i stigende grad af konkurrencen i det internationale landskab, først og fremmest fra forskningseliten i de store vestlige lande, den amerikanske tiltrækningskraft på topforskerne, og Asiens milliardinvesteringer og arbejdsflid.  Det stiller spørgsmålstegn ved, om vi kan følge med og stadig være en del af verdenseliten. I den hjemlige andedam trues forskningen af ministeriernes, politikernes og universitetsledelsernes øgede styring og bureaukrati med sammenlægninger, prioriteringer og dokumentationskrav. Fokus flyttes fra forskning til administration med undertrykkelse af forskningsfriheden.   Hvordan holder vi os på det højeste internationale niveau i fremtiden?

Janine Erler påpeger i sin artikel ”How to be a top scientist today” i BioZoom nr. 3 i 2017, at det må handle om livsstil: Forskere er drevet af deres egen nysgerrighed (2). De bliver tiltrukket af den ny viden, som ligger derude og venter på at blive opdaget og anvendt. De gør det, fordi de ikke kan lade være. De investerer det, som der skal til. Sådan en tilgang til et arbejde er unik og bør værnes om. Med den følger en flid og arbejdsiver og samtidig en enorm ansvarsfølelse. Forskning i verdenseliten skal kunne rumme og give plads til disse kræfter. Desværre står denne karakteristik i skarp kontrast til universiteternes øgede bureaukratisering. Ansættelsesprocedurer strømlines, undervisningstimer optælles, rejseregnskaber tjekkes efter igen og igen, og elregningen fordeles per instrument i bygningen. Hvert element tager tid og koster penge. For at nurse om de dygtigste folk med de gode idéer må linen slækkes, og unødvendigt papirarbejde må fjernes. Vi skal stole på, at forskerne er ærlige og grundige og fjerne detailgennemgangen af hver krone brugt.

Kvinder i forskning

Et stort paradoks i universitetsverdenen er det tydelige fravær af kvinder i ledelsesstillinger – det er ikke bare paradoksalt, fordi kvinder er lettere overrepræsenteret blandt studerende og ph.d.-studerende, men også fordi universiteterne repræsenterer den nyeste viden, de nyeste metoder og en fremsynet tankegang, omend stadig har en meget traditionel kønsfordeling. I artiklen ”Women in Science in Denmark: A Natural Sciences Perspective” fra BioZoom nr. 4 i 2014 diskuterer Birthe Kragelund, Sine Lo Svenningen og Stine Falsig Pedersen, hvor grelt det står til i Danmark (3). Tallene og skævvridningen er tydelige. De rigtig gode løsningsforslag mangler endnu. I hvert fald er resultaterne endnu ikke indtruffet.

Fraværet af kvinder i ledelsesstillinger eksisterer ikke kun på universiteterne – det er gennemgående i de fleste brancher. De tre forfattere påpeger, at fænomenet kan afspejle en mangelfuld rekruttering af kvinder eller kvinders familiære forhold, men også at kvinder måske ikke har ambitioner om at stige til højere karrieretrin. De søger i hvert fald ikke karrierestillingerne. I et moderne skandinavisk samfund svier denne tendens af to grunde: Vi ønsker, at alle har lige muligheder og står lige for universitetsstillingerne. Samtidig bryder det ligestillingsidealet, hvis den ene part reel ikke er interesseret i at ændre mønstret. I forhold til det øvrige samfund er forskerstillinger ekstra komplicerede af i hvert fald to grunde: skarpe krav til længerevarende udlandsophold, helst som postdoc, og en stram tidslinje for alder og karrieretrin. For de flestes vedkommende falder disse ofte sammen med barsler og familiehensyn og stiller store krav til timing. Alle universiteter diskuterer, hvordan ansættelsesforholdene kan omformuleres for at give mere fleksibilitet uden at sænke kravene. Det er endnu ikke lykkedes med held.

Fokus på højaktuel forskning og dens muligheder

Med BioZooms konstante fokus på at behandle aktuelle emner inden for biokemi og molekylærbiologi, som også fanger modtageres interesse uden for forskningsverdenen, er det svært at komme udenom CRISPR-teknologien og alle de politiske og etiske dilemmaer, der følger i kølvandet på dennes udvikling. Både årsmødet i Biokemisk Forening og BioZoom nr. 4 i 2016 var dedikeret til at belyse denne banebrydende teknologi. Artiklerne i BioZoom forklarede det teknologiske grundlag og dets mange applikationsmuligheder og forsøgte at gisne om, hvad CRISPR vil betyde i fremtiden for plantebiologi, genterapi og genmodifikation af humane embryoer.

CRISPR er nemlig ikke blot en teknologi, der kan anvendes i forskningslaboratorierne til at lave bedre modelsystemer til brug for grundforskning. I artiklen i BioZoom: ”CRISPR goes viral – in vivo gene therapy based on genome editing” beskriver Jacob Giehm Mikkelsen blandt andet, hvorledes CRISPR allerede er anvendt i et klinisk forsøg med genmodificerede T-celler til behandling af småcellet lungekræft (4). Ydermere gengives studier, der forsøger at indføre rettelser af sygdomsfremkaldende mutationer direkte i det sygdomsramte væv. Det er bemærkelsesværdigt, at han for kun få år siden var af den tro, at genterapistrategier baseret på direkte rettelse af genmutationer var det rene science fiction. I dag er  CRISPR-teknologien i en rivende udvikling med muligheder for anvendelse inden for individuel medicinsk behandling, planteforædling, førevareproduktion og biologisk fremstilling af kemikalier.  

Forskning ud i samfundet

Behovet for forståelse og integration af bioteknologien i samfundet er stort og vokser. GMO vandt aldrig indpas, men med CRISPR er der opstået nye muligheder for en præcis genmodificering af levende organismer. .Alligevel er diskussionerne stagneret, og forskningen fortsætter i et vakuum af ikke at have ordentlige etiske retningslinjer eller specifikke ønsker om, at nogle teknologier kunne bruges eller ikke. I artiklen ”Bioteknologi og natur – hvad er problemet?” fra BioZoom nr. 1 i 2008 gennemgår Mickey Gjerris de grundlag og tanker, som ligger til grund for etikken omkring bioteknologien og dens muligheder (5). Artiklen er stadig aktuel med sin præsentation af de etiske udfordringer, fordomme, misforståelser og argumenter mod anvendelse af gensplejsning. I de forløbne 10 år er forskningen præget af store fremskridt, men debatten om de genmodificerede organismer er ikke fulgt med. Den foregår stadig på et grundlag præget af berøringsangst og forenklede synspunkter. Artiklen understreger, at videnskaben har et stort kommunikationsproblem: Det er ikke lykkedes for forskerne at forklare potentialet for genmodificering af dyr og planter  og overvinde befolkningens skepsis og afstandtagen.

Den gældende universitetslov stiller krav til universiteterne om, at videnskabsformidling er en grundlæggende forpligtelse på lige fod med forskning og undervisning. Følgende har universiteterne påbudt deres ansatte, i særdeleshed forskerne, at projekter og resultater skal formidles til den brede befolkning. “Populær forskningsformidling er blevet en samfundspligt” skriver Bente Klarlund i artiklen ”Forskningsformidling – fra lav til høj præstige” fra BioZoom nr. 1 i 2017 (6). Samtidigt kræver mange fonde, at projektansøgninger skal indeholde en beskrivelse på lægmandssprog, og i mange uddelelsesudvalg sidder ”ikke-fagpersoner” repræsenteret. Men hvordan påvirker det tilgangen til formidlingen af hypoteser og resultater? Vil vigtige nuancer blive glemt i den forsimplende formidlingsproces? Det er en overvældende formidlingsudfordring at kunne håndtere komplekse temaer – som GMO, vacciner, placebo-kontrol, nye behandlingsmuligheder – i et samfund, hvor nyheder læses på en iPhone, og forskningen skal formidles til personer uden en faglig indsigt og erfaring. BioZoom vil bestræbe sig på at bringe artikler, der med deres dybdegående analyser og skarpe vinkler også vil klæde læserne på til de næste 20 års udvikling indenfor biokemi og biomedicinsk forskning, og hvad der måtte følge af politiske, etiske og samfundsrelevante debatter og diskussioner. 

Referencer

  1. Steen Gammeltoft. BioZoom fejrer 10 års fødselsdag. BioZoom 2007;1. http://www.biokemi.org/biozoom/issues/513/articles/2268
  2. Janine Terra Erler. How to be a top scientist today. BioZoom 2017;3. http://www.biokemi.org/biozoom/issues/547/articles/2533
  3. Birthe B. Kragelund, Sine Lo Svenningsen, Stine Falsig Pedersen. Women in science in Denmark: A natural sciences perspective. BioZoom 2014;4. http://www.biokemi.org/biozoom/issues/536/articles/2466
  4. Jacob Giehm Mikkelsen. CRISPR goes viral – in vivo gene therapy based on genome editing. BioZoom 2016;4. http://www.biokemi.org/biozoom/issues/544/articles/2516
  5. Mickey Gjerris. Bioteknologi og natur – hvad er problemet? BioZoom 2008;1. http://www.biokemi.org/biozoom/issues/517/articles/2319
  6. Bente Klarlund Pedersen. Forskningsformidling – fra lav til høj prestige. BioZoom 2017;1. http://www.biokemi.org/biozoom/issues/545/articles/2522

Artiklen blev bragt i BioZoom nr. 1 2018, som fejrede BioZoom’s 20 års jubilæum.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s